Husker du-bogen

Dine forældres livshistorie i en bog, I kan give videre

De fortæller i telefonen, vi skriver det ned. I får en indbundet bog med deres egne ord og jeres billeder – ingen skal skrive en linje selv.

Fra 699 kr. – åbningstilbud til og med 24. december · Alle køb kommer med et gavebevis

Vi står inde for hver bog. Er I ikke tilfredse efter de to første samtaler, får I alle pengene tilbage.
Illustration af omslaget „Mor fortæller“ på et træbord med kaffe. Jeres bog får jeres egen titel og fortællerens navn.
  • Dansk support på telefon
  • Kun fortællerens egne ord
  • Pengene tilbage-garanti
  • 14 dages fortrydelsesret

De bedste historier bliver aldrig fortalt, fordi ingen spurgte.


Hvordan mødte dine forældre hinanden? Hvordan var din fars første arbejdsdag, og hvad lavede din mor om søndagen som barn? De fleste af os når aldrig at spørge.

Husker du spørger for jer og skriver svarene ned, så historierne bliver i familien.

En trykt Husker du-bog holdt i hånden i en stue

Sådan virker det

Tre trin fra køb til bog. Fortælleren skal bare tage telefonen og fortælle.

  1. Du bestiller

    Til en, du holder af, eller til dig selv. Du får med det samme et gavebevis, du kan give videre.

  2. Fortælleren ringer, når det passer

    Fortælleren ringer selv og taler med vores digitale interviewer, som altid har tid til at lytte. Op til 30 minutter ad gangen, seks gange (op til otte ved behov). Vil fortælleren hellere ringes op på et fast tidspunkt, kan familien bede om det.

  3. Bogen kommer

    Når samtalerne er færdige, og familien har tjekket navne og omslag, trykker vi bogen. Den kommer typisk 2–3 uger efter den sidste samtale.

Seks samtaler om et helt liv

Eksempler på emner. Fortælleren bestemmer selv, hvad der skal med, og kan altid tale om noget andet.

  1. Barndom og forældre

    Hvor voksede du op, og hvem var de voksne omkring dig?

    Op til 30 minutter
  2. Skole og ungdom

    Skolevejen, kammeraterne og de første år som ung.

    Op til 30 minutter
  3. Arbejdsliv

    Den første plads, kollegerne og det, du var god til.

    Op til 30 minutter
  4. Kærlighed og familie

    Hvordan I mødte hinanden, og da børnene kom til.

    Op til 30 minutter
  5. Steder og tider

    Hjemmene, rejserne og de år, der forandrede noget.

    Op til 30 minutter
  6. Det, jeg vil give videre

    Det, du har lært, og det, familien skal huske.

    Op til 30 minutter

Sådan lyder det i bogen

Bogen er skrevet med fortællerens egne ord, ikke vores. Her er et rigtigt eksempel fra vores familietest: Anne-Lise fortæller om dengang, hun var spejderleder. Lyt til samtalen, og læs, hvordan det står i bogen.

Det var sjovt. Det var rigtig, rigtig spændende at have med alle de der små piger at gøre, der var videbegærlige og elskede alt med natur, og hvad man lavede til spejder. Specielt at lave bål, det var de helt vilde med. Til spejder lærer man at slå knob, man lærer om fugle, man lærer om planter, man lærer at bruge et kompas. I det hele taget alt, hvad der er praktisk i naturen.

Anne-Lise, 83 år · fra kapitlet „Tilbage til Viborg og spejderpigerne“ · vist med hendes tilladelse

Hør Anne-Lise, 83 år, i samtale med vores digitale interviewer (38 sek.)
Læs udskriften af lydklippet

Interviewer: Og hvad var det for en oplevelse at være spejderleder?

Anne-Lise: Det var sjovt. Det var rigtig, rigtig spændende at have med alle de der små piger at gøre, der var videbegærlige og elskede alt med natur, og hvad man lavede til spejder. Specielt at lave bål, det var de helt vilde med.

Interviewer: Det lyder dejligt. Hvad lavede I ellers til spejder, ud over bål?

Anne-Lise: Ja, det er jo med til spejder. Man lærer at slå knob, man lærer om fugle, man lærer om planter, man lærer, øh, om, øh … hvad hedder det, kompas, bruge et kompas. Altså i det hele taget alt, hvad der er praktisk i naturen.

Priser

To pakker med de samme samtaler. Forskellen er, hvor mange bøger I får.

Husker du-bogen

Åbningstilbud Normalpris fra 25. december: 999 kr. 699 kr.

Åbningstilbud til og med 24. december. Normalpris 999 kr. fra 25. december.

Inkl. moms og levering i Danmark

  • Seks telefonsamtaler à op til 30 minutter (op til otte ved behov)
  • Livshistorien skrevet med fortællerens egne ord
  • 1 indbundet bog med jeres egne billeder
  • QR-koder i bogen, så I kan høre fortællerens stemme
  • Digital udgave af bogen og lydarkiv
  • Gavebevis, du kan give videre
Vælg

Familiepakken

Åbningstilbud Normalpris fra 25. december: 1.399 kr. 1.099 kr.

Åbningstilbud til og med 24. december. Normalpris 1.399 kr. fra 25. december.

Inkl. moms og levering i Danmark

  • Seks telefonsamtaler à op til 30 minutter (op til otte ved behov)
  • Livshistorien skrevet med fortællerens egne ord
  • 3 indbundne bøger med jeres egne billeder
  • QR-koder i bogen, så I kan høre fortællerens stemme
  • Digital udgave af bogen og lydarkiv
  • Gavebevis, du kan give videre
Vælg

Alle køb kommer med et gavebevis, du kan give videre på papir, på mail eller vist på telefonen. Det gælder i 3 år.

Ekstra trykt eksemplar: 395 kr. Vælges som tilvalg ved købet og leveres til en adresse i Danmark.

Garanti: Siger fortælleren nej, eller er I ikke tilfredse efter de to første samtaler, får du alle pengene tilbage.

Leveringstid: Bogen kommer typisk 2–3 uger efter den sidste samtale. Fortælleren bestemmer selv tempoet: nogle tager en samtale om ugen, andre er færdige på en uge. Skal bogen nå frem før jul, skal den sidste samtale være holdt senest 6. december. Ellers giver I gavebeviset til jul, og bogen kommer bagefter.

Spørgsmål og svar

Hvad hvis mor ikke har lyst?

Så får du pengene tilbage. Fortælleren bliver spurgt i den første samtale og bestemmer selv. Siger hun eller han nej, eller er I ikke tilfredse efter de to første samtaler, får du alle pengene tilbage.

Skal fortælleren selv ringe, og hvad hvis hun glemmer det?

Ja. Fortælleren ringer til vores faste nummer, når det passer, og bliver genkendt på sit telefonnummer.

Har fortælleren ikke ringet i ca. 10 dage, får du en venlig mail, så du kan minde om det. Vil I hellere have, at vi ringer op på et fast tidspunkt, skriver I det i formularen Om fortælleren.

Er det virkelig en computer, fortælleren taler med?

Ja. Intervieweren er en AI, og det siger den selv i hver samtale. Den er tålmodig, stiller ét spørgsmål ad gangen og lytter, så længe fortælleren har lyst.

Den spørger aldrig om penge, CPR-nummer, kontonumre eller koder, og der bliver aldrig solgt noget i samtalerne.

Kan man bruge det med høreapparat?

Mange, der bruger høreapparat, taler fint i telefon. I formularen Om fortælleren kan I bede om, at intervieweren taler ekstra langsomt og tydeligt.

Er I ikke tilfredse efter de to første samtaler, får du pengene tilbage.

Hvor lang er bogen?

Det afhænger af, hvor meget der bliver fortalt. Vi lover derfor ikke et bestemt antal sider. Bogen indeholder det, fortælleren har fortalt i samtalerne, og jeres egne billeder.

Hvem kan høre optagelserne?

Optagelserne bruges kun til at skrive bogen og til lydarkivet, som følger med. Vi bruger dem aldrig til markedsføring uden et særskilt samtykke.

Vi gemmer lydarkivet i 10 år, og det er med i prisen. Før de 10 år udløber, skriver vi til dig, så du kan hente alle lydfiler gratis eller forlænge mod betaling.

Hvor lang tid tager det?

Seks samtaler à op til 30 minutter. Fortælleren vælger selv, hvornår samtalerne starter, og hvor hurtigt det skal gå.

Bogen kommer typisk 2–3 uger efter den sidste samtale. Fortælleren bestemmer selv tempoet: nogle tager en samtale om ugen, andre er færdige på en uge.

Kan bogen nå at komme før jul?

Ja, hvis den sidste samtale er holdt senest 6. december. Bestil gerne senest ca. 20. november, så er der god tid til samtalerne. Kan bogen ikke nå det, kan I give gavebeviset til jul. Det kommer med det samme på mail, og bogen kommer, når historierne er fortalt.

Kan jeg fortryde?

Ja. Du har 14 dages fortrydelsesret fra købet. Derudover gælder vores garanti: siger fortælleren nej, eller er I ikke tilfredse efter de to første samtaler, får du alle pengene tilbage.

Læs mere under Fortrydelse.

Giv en gave, der bliver i familien

Historierne er der endnu. Det kræver kun, at nogen spørger.